En rigtig god kommentar af Irene til mit indlæg om ”Den erotiske komposition” har affødt dette indlæg, som jeg har valgt, at kalde ”Når man udforsker D/s”.
Langt de fleste mænd er opdraget med, at man ikke slår på kvinder. Ja faktisk ligger det så dybt i vores opvækst, at vi betegner det at slå på kvinder som noget af det laveste man kan falde. Det vil for de fleste være totalt nedværdigende at skulle slå på sin hustru for at opnå det man gerne vil have og det er i diametral modsætning til det, som mange kvinder ønsker i et D/s forhold.
Jeg ønsker ikke at skade den jeg elsker. Jeg føler heller ikke nogen lyst til at skulle udstilles som ham der tæver sin kone. Derfor er der, trods vores natur som skaffedyr og vores maskulinitet et hav af kulturelt betingede odds mod at udvikle sig som dominant. Der er gennem generationer lagt låg på vores urinstinkter. Det er der mange kvinder som oplever som frustrerende. De ønsker en mand, som kan træde i karakter, som kan være dominerende og udøve disciplin i forholdet.
Vi mænd er blevet flinke-dyr. Vi vil så gerne efterkomme vores kvinders ønsker, men vi er blevet afsporet i vores tro på, hvad det er vores kvinder ønsker. Vi taler ofte ikke samme sprog, hvis vi overhovedet taler sammen om den slags, og når vi endelig får åbnet op, så misforstår vi hinandens motiver. Det er et paradoks og mange forhold ender i brud, fordi vi går fejl af hinanden.
Hvis kvinden i forholdet så endelig får overtalt sin mand til at give hende smæk, så vil det for mange mænd sikkert virke totalt skræmmende at ens hustru ligger og hyler eller græder – hvem skulle så tro, at det kunne være fedt for hende? Hvis ikke man får snakket disse oplevelser igennem, så kan jeg godt forstå, at nogle mænd ikke ønsker at prøve igen.
Der er altså flere grunde til, at manden med rette, bakker ud af et ønske om at indgå i et forhold med D/s (Dominans/underkastelse).
Nu skal det ikke opfattes som om, at det kun er den dominante som møder en masse udfordringer. Den underkastede møder lige så mange forhindringer på vejen til at acceptere sin natur. Det kan derfor være enormt kompliceret, at ændre sit normale forhold til et fungerende D/s forhold.
For begge parter er der efter min mening tale om forskellige lag, som skal skrælles af for at opnå den synergi som det kan give at løsrive sig og overgive sig til sin natur, både som dominerende og underkastet. Jeg kan derfor kun anbefale, at man får snakket ordentligt sammen og får sat ord på det man oplever. At man fortæller sin partner, hvad der er svært, hvad der er dejligt og hvad der absolut ikke fungerer. Det er ligeledes rigtig vigtigt, at man giver sig god tid og ikke kaster sig ud i vilde eksperimenter. Sørg for at have et udgangspunkt at udforske fra og sørg for at afstemme forventninger og grænser. Lad så dette udgangspunkt ændre sig i takt med den udvikling, som jeres forhold tager.
For mit vedkommende lå det hele og ventede. Hun var modig og spurgte og jeg kunne se, at det ikke var let. Det var ydmygende og grænseoverskridende for hende. Alene det, var tegn nok for mig om at tage hendes ønske seriøst. Det var ligeledes enormt grænseoverskridende for mig og med vores erfaring var jeg klar over, at dette her, skulle vi tage os tid til at udforske. Det var ikke nok at drage konklusioner efter at have forsøgt et par gange. Heldigvis voksede det på os begge, men kun fordi vi tog os tid og fordi vi forstår at vende vores oplevelser sammen, men vi har stadig mange udfordringer at overvinde.
Håber det giver mening.
BM
