Når legen tager overhånd, og jeg lader mig føre med, bliver jeg bange og slår bremserne i. Ansvarsfølelsen går i aktion. Jeg er sikker på at min elsker er i stand til at tage vare på sig selv, men mit liv er fyldt med mennesker, som har brug for mit nærvær og mit daglige bidrag til fællesskabet. Selv har jeg på samme tid brug for tryghed og for at hengive mig til det ukendte. Min mand giver mig, foruden kærlighed og tryghed, også rum til at lege. Han er modig og storsindet. Han ved, at jeg vil være amputeret uden denne mulighed.
Min elsker er også stor. Han giver mig sin tid, sin omtanke og sit begær. Et begær som matcher mit. Efter omstændighederne er jeg et meget heldigt menneske. Det ville være endnu heldigere, hvis denne løsning ikke var nødvendig; hvis mine følelsesmæssige og erotiske behov svarede til, hvad der forventes af en gennemsnitlig dansk kvinde. Men der findes forhold i ethvert menneskes liv, som det ikke er muligt ændre. Forhold som kræver kreative løsninger eller afsavn. Forhold som vi hver især står til ansvar for at håndtere bedst muligt.
Det er usædvanligt at få lov til at opleve et forhold til to mænd på denne måde, og det er ikke uproblematisk. Mit liv handler ikke kun om, at få tilfredsstillet egne behov. Det handler også om, at mine nærmeste ikke lider overlast som følge af, at jeg forfølger mine mål i tilværelsen. Min mands følelser og oplevelse af situationen påvirker mig, og får han et problem med tingenes tilstand, så bliver dette problem også mit problem. Jeg har flere gange været ved at afslutte forbindelsen, fordi problemerne ved arrangementet oversteg de samlede glæder og fordele. De etiske og følelsesmæssige implikationer kan være utroligt vanskelige at forholde sig til, og ind i mellem har et brud set ud som den eneste rigtige løsning.
