Nu spørger du sikkert dig selv, hvor jeg vil hen med al den snak om regler, ansvar og valg. Mit liv rummer løsningen på et dilemma, som i perioder kan være svær at acceptere. Sværest for mig selv, tror jeg, når det kommer til stykket. Både dilemma og løsning medfører perioder med bekymring, eftertænksomhed, skam, taknemmelighed, forundring, fred, forløsning og glæde.
Jeg har en elsker. En ganske almindelig usædvanlig mand, som er blevet en del af mit ægteskab, forstået på den måde, at min mand er fuldt orienteret. Der er altså to mænd i mit liv. To mænd, som hver på deres måde, fylder mit liv med et indhold, som jeg meget nødigt vil undvære. Det er ikke ukompliceret. Det er svært for mig at navigere og finde følelsesmæssigt fodfæste i forhold til to forskellige mænd, med to forskellige sæt af forventninger til vores indbyrdes forhold. Når jeg er i det sarkastiske hjørne, vrænger jeg af mig selv og kalder det for et luksusproblem, men det er en skrøbelig balance. Spændingsfyldt og udfordrende.
Jeg ejes ikke af nogen, ligesom ingen ejes af mig. Mit liv rummer nogle forpligtelser og nogle følelsesmæssige relationer, som forudsætter ansvarsfølelse. Det er graden af ansvarsfølelse, som sætter rammerne for, hvordan jeg vælger, at forholde mig til mændene i mit liv. Det kan være dybt interessant, sindsoprivende og angstprovokerende at begive sig ud i en undersøgelse af de motiver man har, for at handle på den ene eller den anden måde.
I sidste ende tror jeg, det er berigende og forløsende, at være så ærlig som muligt i denne undersøgelse. Nej, jeg ejes ikke af nogen, men jeg føler mig knyttet til nogen. På trods af denne tilknytning, må jeg forholde mig til muligheden, for at mændene i mit liv vil kunne forsvinde fra min tilværelse af den ene eller anden grund. Jeg ejer heller ikke dem. Den ene vil højst sandsynligt forsvinde på et tidspunkt inden for en ikke særligt fjern fremtid. Jeg er en midlertidig foranstaltning i hans liv, indtil han finder den rette for ham. Han bevarer en respektfuld afstand. Jeg har svært ved at besvare den. Det er leg og alvor på samme tid.
