Garnstudio er en af nordens absolut største online forhandlere af materiale til strik. Her finder du garn, gratis opskrifter, strikkepinde og meget mere. Alt sammen til rimelige priser, som ikke er i fare for at ruinere dig. Det er nemlig sådan, at strikning ellers kan være en dyr hobby. Særligt garn kan være rigtig dyrt.
Garnet hos Garnstudio varierer selvfølgelig meget i pris. De definerende faktorer er blandt andet kvalitet, oprindelse, producent og størrelse på rullerne. Hvis man er en dygtig strikker med mange års erfaring, så har man måske mange holdninger til, hvilken type garn man gerne vil bruge til specifikke opskrifter. Er man ny inden for feltet, så kan det måske være fint at øve sig på de billigere ruller.
Og det er netop den nyopstartede strikker, som Garnstudio kan hjælpe i gang. For her er der mulighed for at prøve forskellige ting af uden at skulle af med alt for mange penge på én gang. Går du med tankerne om at begynde at strikke, så er denne platform et rigtig godt bud på et sted at starte. Se alt garnet fra garnstudio/drops her.
Finder du efter et stykke tid ud af, at strikning alligevel ikke var noget for dig, så har du ikke spildt alt for meget tid og alt for mange penge.
Gratis strikkeopskrifter gør det nemt for begynderen
En af de helt fantastiske ting ved Garnstudio er de mange hundredvis af gratis strikkeopskrifter, som du uden gebyr kan downloade inde på deres hjemmeside. For dig som ikke strikker lyder konceptet strikkeopskrift måske en smule absurd. Men det er altså ikke en opskrift på samme måde som dem, du finder i kogebøgerne.
Alligevel kan man godt sige, at der faktisk er nogle lighedspunkter mellem en opskrift på lasagne og en opskrift på en sweater. Begge dele indeholder nemlig punkt-for-punkt instruktioner, som fortæller hvad man skal gøre. Begge dele indeholder også vejledning med hensyn til de produkter, som skal indgå i opskriften. Du kan også kaste et blik på Belle, der er et helt fantastisk garn og som er nemt at strikke i
Når du først har downloadet en strikkeopskrift, så er det egentlig bare at komme i gang. Men selvfølgelig er der nogle basale ting, der skal være i orden først. For eksempel er det nødvendigt, at du ved hvordan man strikker ret, og også gerne vrang. Dette er de to grundtyper af strikning, og kan du ikke det, så kommer du ikke langt. Det er også vigtigt at kunne sætte masker op og tage dem af igen.
Giv dig tid til at udvikle dig
Det er faktisk ikke så ligetil at strikke. Når man ser nogle sidde og gøre det, ser det altid dejligt nemt ud. Man tænker, at det må være afslappende og let. Men det er faktisk svært at strikke. Det er svært at få maskerne til at sidde flot, at få tingene til at være lige og hænge godt sammen.
Det tager tid og fordybelse at blive god til at strikke. Og du skal ikke regne med, at de første tyve forsøg er vellykkede. Det handler derfor om at holde ved på trods af opstartsproblemer.